Bymester laver quizspil fulde af finurlig fakta og lokal kærlighed. Bag firmaet står guide og tekstforfatter Polly Davis og grafiker Anders Tornberg, som ikke kan lade være med at nørde byernes skjulte historier og skæve detaljer.
De har skabt Roskilde Bymester, The Denmark Quiz og senest København Bymester – og rygterne siger, at næste by allerede er på tegnebrættet (men de nægter at røbe hvilken!). Deres spil er som en byvandring med din skøre onkel: både oplysende og overraskende – og du lærer noget, du ikke anede, du gerne ville vide.
